Kort fortalt
Om risalamandekage (lagkage med risalamande)
Risalamandekage er en lagkage, hvor cremen er risalamande. Tre lagkagebunde lægges sammen med to lag risalamande, som er sat med lidt husblas, og et tyndt lag tyk kirsebærsovs under hvert lag fyld. Toppen er flødeskum og kirsebær. Kagen skal stå på køl i mindst 4 timer, så fyldet kan holde lagene adskilt, når den skæres.
Kagen er god, når der skal noget på bordet i december, der minder om julens dessert, men kan spises med gaffel. Vil du have en kage uden bunde og med flødeost, så se risalamande cheesecake.
Sådan skal resultatet være
Snitfladen skal vise tre gyldne bunde, to tykke hvide lag med ris og mandler og en tynd rød stribe kirsebær under hvert lag. Fyldet skal være fast nok til at bære bundene, men ikke gummiagtigt.
gluten (lagkagebunde), æg (lagkagebunde), mælk, mandler (nødder). Læs altid ingredienslisten på de produkter, du bruger; formuleringer og spor-markering kan ændre sig.
Om retten
Risalamandekagen bygger på den danske lagkage med bunde, fyld og flødeskum, men cremen er risalamande, og syltetøjet er kirsebærsovs. Den er et bud på, hvordan juleaftens dessert kan flyttes til kaffebordet, julefrokosten eller fødselsdagen i december, hvor man hellere vil spise med gaffel end med ske.
Råvarer og valg
- Lagkagebunde
- Købte bunde på cirka 24 cm passer til mængden.
- Husblas
- 5 blade til cirka 1 kg fyld giver et fyld, der bærer bundene uden at blive gummiagtigt. Gelatine opløses kun i varm væske og stivner på køl, så den røres ud i lidt varm fløde først.
- Tyk kirsebærsovs
- Sovsen til lagene skal være tykkere end til almindelig risalamande, så den ligger som et lag og ikke trækker ned i bunden. 1½ spsk. majsstivelse til 2 dl saft er udgangspunktet.
- Fløde til toppen
- Flormelis i flødeskummet hjælper det med at holde formen lidt længere end usødet flødeskum.
Teknikken forklaret
Fugt i bundene
Lagkagebunde suger fugt fra både fyld og sovs. Lidt kirsebærsaft på bunden giver smag, men for meget gør den våd og tung. Et tyndt lag tyk sovs fungerer som en barriere mellem bund og fyld.
Kagering eller springformsring
En ring rundt om kagen, mens fyldet sætter sig, holder siderne lige og forhindrer fyldet i at presses ud. Ringen fjernes først, når fyldet er stivnet, typisk efter 4 timer.
Hvorfor fyldet skal hvile
Gelatinen bliver fastere de første mange timer på køl. Efter 4 timer kan kagen skæres, men efter en nat er lagene tydeligere, og bundene har trukket lidt fugt, så kagen hænger bedre sammen.
Opbygningen lag for lag
| Lag | Indhold | Hvorfor |
|---|---|---|
| 1 | Lagkagebund dryppet med kirsebærsaft | Saften giver fugt og smag uden at gøre bunden våd |
| 2 | Tyndt lag tyk kirsebærsovs | Syrlig kontrast til det cremede fyld |
| 3 | Halvdelen af risalamandefyldet | Husblassen gør, at laget bærer bunden over sig |
| 4-5 | Bund, sovs og resten af fyldet | Samme princip igen |
| 6 | Sidste bund, flødeskum og kirsebær | Kommer på lige før servering |
Tidsplan
- To dage før
Kog og køl grøden. Bag bunde, hvis de skal være hjemmelavede.
- Dagen før
Kog den tykke kirsebærsovs, og køl den. Lav fyldet, og saml kagen i en ring. Stil den på køl natten over.
- Serveringsdagen
Fjern ringen, pisk fløden, og pynt kagen højst et par timer før servering.
Tips til opskriften
Køb hellere hele lagkagebunde end tynde færdigskårne, hvis du kan. De suger mindre fugt og holder bedre til dagen efter.
Pynt med flødeskum så sent som muligt. Flødeskum bliver mat og begynder at løbe efter nogle timer.
Variationer og udskiftninger
Med karamel
Brug kold karamelsauce mellem lagene i stedet for kirsebærsovs, og pynt med ristede mandler. Se risalamande med karamelsauce.
Hurtige udskiftninger
- Hjemmebagte lagkagebunde kan bruges. Bag dem dagen før, så de er lettere at skære og ikke smuldrer.
- En kagebund af mandelmakron i stedet for den nederste lagkagebund giver mere sprødhed og mandelsmag, men gør kagen sødere.
- Til en nøddefri kage udelades mandlerne. Tjek ingredienslisten på købte lagkagebunde for spor af nødder.
- Rester af kold risalamande kan bruges som fyld. Rør 3 blade opløst husblas i 750 g risalamande.
Servering og tilbehør
- Skær kagen med en kniv dyppet i varmt vand. Servér den kold med lidt ekstra kirsebærsovs ved siden af. 12 stykker som dessert, flere hvis den skal stå på et kagebord med andre kager.
Forberedelse og frysning
Den samlede kage uden pynt kan fryses i en tæt beholder og tøs op i køleskabet natten over. Bundene bliver lidt blødere efter frost (køkkenfaglig vurdering).
Opbevaring
Kagen holder sig tildækket i køleskabet ved højst 5 °C og smager bedst inden for 1-2 dage, fordi bundene langsomt suger fugt fra fyldet. Fyldet er lavet af risengrød, så Fødevarestyrelsens 2-3 dage for risengrød og risalamande regnes fra den dag, grøden blev kogt. Kagen er ikke egnet til frysning med flødeskum.
Fødevaresikkerhed
Ris indeholder naturligt sporer af bakterien Bacillus cereus. Kogningen dræber bakterierne, men ikke sporerne, og de kan spire og danne giftstoffer, hvis grøden står lun i længere tid. Lad derfor grøden dampe kort af, fordel den i en ren, bred beholder, og sæt den på køl, så snart den har dampet af. Står beholderen i koldt vand eller ude i frostvejr, går det hurtigere.
Fejlfinding: hvis resultatet ikke bliver som forventet
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en risalamandekage?
En lagkage, hvor fyldet er risalamande sat med husblas, og hvor der er kirsebærsovs mellem lagene.
Kan man lave risalamandekage dagen før?
Ja. Saml kagen dagen før, og kom flødeskum og kirsebær på samme dag, som den serveres.
Skal der husblas i risalamandekage?
Ja, ellers kan fyldet ikke bære bundene og presses ud i siderne. 5 blade til denne mængde giver et fyld, der står, men stadig er cremet.
Kan man bruge færdige lagkagebunde?
Ja, opskriften er skrevet til tre købte bunde på cirka 24 cm.
Hvor længe kan risalamandekage holde?
Den smager bedst inden for 1-2 dage. Fyldet følger risengrødens holdbarhed på 2-3 dage fra kogedagen.
Kilder
- Fødevarestyrelsen: Risengrød og risalamandefoedevarestyrelsen.dk
- Fødevarestyrelsen: Oplysning om allergenerfoedevarestyrelsen.dk
- Fødevarestyrelsen: Køl mad hurtigt nedfoedevarestyrelsen.dk
Læs om vores redaktionelle metode. Råd om holdbarhed og fødevaresikkerhed bygger på kilderne ovenfor.
