Kort fortalt
Om risalamande cheesecake
En risalamande cheesecake er den kolde juledessert bygget om til en kage: en sprød bund af knuste kiks, et cremet fyld af risengrød, flødeost og pisket fløde, der sættes med husblas, og et lag tyk kirsebærsovs på toppen. Den skal ikke bages, men den skal stå på køl i mindst 6 timer, så planlæg den dagen før.
Flødeosten giver fyldet en let syrlig fasthed, som almindelig risalamande ikke har, og husblassen gør det muligt at skære pæne stykker. Opskriften passer til en springform på 24 cm og giver 12 stykker. Vil du hellere have en lagkage med bunde, så se risalamandekage.
Sådan skal resultatet være
Bunden skal være sprød og holde sammen, fyldet fast nok til at stå lige i snitfladen, men stadig cremet og let i munden, og toppen blank og mørkerød med hele kirsebær.
gluten (kiks), mælk, mandler (nødder). Læs altid ingredienslisten på de produkter, du bruger; formuleringer og spor-markering kan ændre sig.
Om retten
Risalamande cheesecake er en nyere julekage, der låner opbygningen fra den kolde, ubagte cheesecake: en bund af knuste kiks og smør, et fyld der sættes med husblas, og en frugttop. Fyldet er her risalamande med flødeost, så kagen smager af juleaftens dessert, men kan skæres i stykker og stå på et kagebord. Den er populær til julefrokost, adventskaffe og som dessert, når man vil have noget at servere på en tallerken frem for i en skål.
Råvarer og valg
- Digestive kiks
- Digestive giver en let salt, sprød bund, der holder sammen med smør. Havrekiks giver en grovere bund, og brunkager eller pebernødder giver en krydret julebund, men de er sødere, så tag eventuelt 25 g smør fra, hvis bunden bliver fedtet.
- Flødeost
- Fuldfed flødeost naturel har den fasthed, der skal til. Den let syrlige smag skærer igennem fløde og sukker. Lette varianter og smøreoste med krydderurter passer ikke. Mascarpone kan bruges, men giver en blødere og federe kage, der ikke er syrlig.
- Husblas
- Husblas er gelatine, som normalt er fremstillet af svin eller okse, så kagen er ikke vegetarisk. Tjek pakken. Agar-agar er et plantebaseret alternativ, men opfører sig anderledes, så følg producentens anvisning.
- Grøden
- Grøden skal være kogt tyk. Er den tynd, bliver fyldet blødt, uanset hvor meget husblas der kommer i.
Teknikken forklaret
Sådan virker husblassen
Gelatine opløses i varm væske og stivner, når den køles. Den danner et fint net, der holder på fløden og grøden, så fyldet står i snitfladen. Gelatinen begynder at sætte sig ved køleskabstemperatur og bliver fastere de første mange timer. Det er derfor kagen skal stå mindst 6 timer, og bedst natten over.
Hvorfor bunden ikke bages
Smørret binder kiksekrummerne, når det stivner på køl. Bagt bund bliver sprødere, men det er ikke nødvendigt. Vil du bage, så giv bunden 10 minutter ved 175 °C, og lad den køle helt, før fyldet kommer på.
Rent snit
Gelatine og fløde klistrer til en kold kniv. En kniv dyppet i varmt vand og tørret af smelter et tyndt lag i snittet, så kanten bliver skarp.
Hvor meget husblas skal der i?
Seks blade husblas til cirka 1,1 kg fyld giver en kage, der kan skæres i pæne stykker, men stadig er blød. Fire blade giver en mere mousseagtig kage, der skal spises med ske. Otte blade gør den gummiagtig.
Husblas opløses kun i varm væske og stivner ved køleskabstemperatur. Det er derfor, den rørt ud i lidt varm fløde og derefter blandet med en smule af fyldet først. Kommer den direkte i den kolde masse, stivner den i små tråde, før den når at fordele sig. Mere om husblas i risalamande står i risalamande med husblas.
Tidsplan
- To dage før
Kog og køl grøden. Køb kiks, flødeost og husblas.
- Dagen før, eftermiddag
Lav bunden, og sæt den på køl. Lav fyldet, fordel det over bunden, og stil kagen på køl natten over.
- Serveringsdagen, formiddag
Kog kirsebærtoppen, og lad den køle helt af.
- 1-2 timer før servering
Fordel den kolde top over kagen, og stil den tilbage på køl. Åbn springformen lige før servering.
Tips til opskriften
Grøden skal være helt kold, før flødeosten kommer i. Lun grød smelter fløden og gør fyldet tyndt, så husblassen ikke kan redde det.
Kirsebærtoppen skal være kold, før den kommer på. Varm sovs smelter den øverste centimeter af fyldet.
Har du kun 4 timer, så sæt kagen i fryseren den første time. Den bliver fast i kanten først, så test midten.
Variationer og udskiftninger
Med karamel i stedet for kirsebær
Fordel kold, tyk karamelsauce over den faste kage, og drys ristede, hakkede mandler over. Saucen fra risalamande med karamelsauce kan bruges, når den er kølet.
I glas eller små forme
Fordel kiksebund, fyld og top i 8-10 glas. Fyldet kan nøjes med 4-5 blade husblas, fordi det ikke skal kunne skæres. Det minder om risalamande med husblas i glas.
Glutenfri
Brug glutenfri kiks i bunden. Resten af ingredienserne er normalt uden gluten, men tjek varedeklarationen på flødeost og kirsebær.
Uden husblas
Uden gelatine kan kagen fryses i 2-3 timer og serveres halvfrossen som en iskage. Den bliver blød, når den tør, så den skal spises med det samme.
Hurtige udskiftninger
- Rester af risengrød kan erstatte den hjemmekogte grød. Brug 450-500 g kold grød, der er kogt inden for de sidste 1-2 dage.
- Uden mandler: udelad dem i fyldet. Kagen bliver blødere i bid, men smagen holder. Se risalamande uden mandler om krydskontakt.
- Gelatinepulver kan bruges i stedet for husblas. Følg pakkens anvisning for den mængde, der svarer til 6 blade.
Servering og tilbehør
- Servér kagen kold direkte fra køleskabet med lidt ekstra kirsebærsovs ved siden af. En springform på 24 cm giver cirka 12 stykker som dessert og 16 på et kagebord.
- Vil du gemme en mandel, så tryk den ned i fyldet i ét stykke, før toppen kommer på, og sæt et lille mærke på kanten, så du ved, hvor den er.
Forberedelse og frysning
Kagen er bedst lavet dagen før. Frossen kage tøs op i køleskabet, som Fødevarestyrelsen anbefaler, fordi kulden hæmmer bakterievækst. Kom toppen på efter optøning.
Opbevaring
Kagen holder sig tildækket i køleskabet ved højst 5 °C. Fordi fyldet er lavet af risengrød, bør den være spist inden for 2-3 dage regnet fra den dag, grøden blev kogt. Kagen uden kirsebærtop kan fryses i op til en måned i en tæt beholder og tøs op i køleskabet natten over. Fyldet bliver en anelse fastere efter frost.
Tallet 2-3 dage kommer fra Fødevarestyrelsens råd om risengrød og risalamande. Har grøden stået to dage, før kagen blev lavet, skal kagen spises samme dag eller dagen efter.
Tag kun kagen ud, mens den serveres. Står den fremme i flere timer på et kagebord, bliver fyldet blødt, og risengrøden ligger ved en temperatur, hvor bakterier vokser.
Fødevaresikkerhed
Ris indeholder naturligt sporer af bakterien Bacillus cereus. Kogningen dræber bakterierne, men ikke sporerne, og de kan spire og danne giftstoffer, hvis grøden står lun i længere tid. Lad derfor grøden dampe kort af, fordel den i en ren, bred beholder, og sæt den på køl, så snart den har dampet af. Står beholderen i koldt vand eller ude i frostvejr, går det hurtigere.
Fejlfinding: hvis resultatet ikke bliver som forventet
Ofte stillede spørgsmål
Skal risalamande cheesecake bages?
Nej. Bunden sættes med smør og kulde, og fyldet stivner med husblas i køleskabet. Den skal stå mindst 6 timer.
Kan man lave risalamande cheesecake dagen før?
Ja, det er den bedste plan. Lav bund og fyld dagen før, og kom kirsebærtoppen på samme dag, som kagen serveres.
Kan man bruge færdigkøbt risengrød?
Ja. Brug 450-500 g kold grød, og smag den til, da nogle færdige grøde er sødet.
Hvorfor er min cheesecake ikke stivnet?
Typisk er husblassen ikke blevet helt opløst, eller grøden var lun, så fløden faldt sammen. Kagen kan reddes ved at sætte den i fryseren en time og servere den halvfrossen.
Kan cheesecaken fryses?
Ja, uden kirsebærtop i op til en måned. Tø den op i køleskabet natten over, og kom toppen på bagefter.
Hvor mange stykker giver en springform på 24 cm?
Cirka 12 stykker til dessert. Skal den stå på en buffet sammen med andre kager, kan den skæres i 16.
Kilder
- Fødevarestyrelsen: Risengrød og risalamandefoedevarestyrelsen.dk
- Fødevarestyrelsen: Oplysning om allergenerfoedevarestyrelsen.dk
- Fødevarestyrelsen: Køl mad hurtigt nedfoedevarestyrelsen.dk
- Fødevarestyrelsen: Optøningfoedevarestyrelsen.dk
Læs om vores redaktionelle metode. Råd om holdbarhed og fødevaresikkerhed bygger på kilderne ovenfor.
